Sorte pletter på min hunds hud … er det noget alvorligt?

Du sidder og nusser din hund derhjemme ... men pludselig, mens du lader fingrene løbe gennem pelsen, ser du det: Den sorte plet. Hvad i alverden er det? Er det kræft? Er det tegn på noget alvorligt? Hvad kan det være? Der er faktisk rigtigt mange muligheder ...

For at finde frem til, hvad det kan være, skal man se på de forskellige typer af pletter og hvor de er placeret. Der kan være forskellige årsager til forskellige pletter, og de skal håndteres på forskellige måder. Men husk altid, at hvis du er det mindste bekymret, så få en tid hos dyrlægen til hunden! Dyrlægen vil hjælpe dig med stille en diagnose og med at udarbejde en korrekt behandlingsplan, hvis det er nødvendigt.

Skyldes pletterne noget i pelsen?

Sidder de fast i pelsen, og falder de af eller bevæger sig, når du lader fingrene løbe gennem pelsen? I så fald er det sandsynligvis ... 

Mudder!

Hunde, der regelmæssigt ruller sig udenfor eller tager en svømmetur, bliver uundgåeligt mudrede, og det kan nemt resultere i mørke pletter i pelsen. Men det er vigtigt, at du sikrer dig, at det ikke er noget andet og mere alvorligt.

Loppeafføring

Hvis de "sorte pletter" ligner små, sorte sandkorn, kan det være tegn på, at din hund har lopper. Den nemmeste måde at finde ud af, om det er loppeafføring eller mudder, er ved at bruge et stykke vådt papir:

• Tag et stykke almindeligt hvidt papir, og gør det vådt
• Børst nogle af de mistænkelige pletter ud af pelsen og ned på papiret
• Prøv at tvære nogle af de sorte pletter ud.

Hvis papiret bliver brunt, er det sandsynligvis mudder. Men hvis papiret bliver rødt, er pletterne fordøjet blod – og det er et sikkert tegn på, at pletterne faktisk er loppeafføring.

Loppeafføring viser helt klart, at der er voksne lopper i pelsen. Men desværre kan pletterne ikke fortælle os, hvor mange lopper, der er i huset. Kun hvor mange, der har hygget sig i din hunds pels. Men generelt kan du gå ud fra, at jo flere afføringspletter, jo flere lopper er der.

Det er vigtigt at behandle den loppeangrebne hund, helst med et produkt, din dyrlæge har anbefalet. Men det er også vigtigt at behandle miljøet, hvor 95 % af lopperne ligger på lur, som både æg, larver og pupper, og bare venter på at blive udklækket, så de kan hoppe tilbage om bord på din hund. Din dyrlæge kan også rådgive dig om, hvordan du bedst og mest effektivt slipper af med alle lopperne!

Skæleksem eller fedtet skæl

Selvom "skæl" hos hunde sædvanligvis er lyse, hvidlige skæl, kan de fedtede rester blive tørre, og så bliver de også mørkere, så du kan se dem som brune flager i hundens pels. Hvis du bruger testen med det våde papir, vil du sædvanligvis ikke kunne tvære dem ud. På den måde kan du kende dem fra mudder og loppeafføring.

Man ser tit fedtede flager ved lidelser, der er udløst af øget talgproduktion, men tørre flager forekommer også ved lidelser, der indebærer skællet hud. Mange hunde har selvfølgelig begge dele! Det er helt normalt at finde et par flager, men hvis der er mange, kan det være tegn på en lidelse, der kræver, at dyrlægen undersøger det nærmere. Håndtering af skæleksem drejer sig sædvanligvis om at behandle den underliggende årsag (hvis man kender den) for at genoprette hudens fedstofbalance (lipid) og normalisere celleudskiftningen.

Sidder pletterne i eller på huden, og er de meget afgrænsede?

Hvis de danner små, separate klumper (sædvanligvis runde, selvom kanterne i nogle tilfælde kan være lidt ujævne), omgivet af normal hud, så er det sandsynligvis tale om det, dyrlægen kalder "fokal patologi". Det betyder, at der er et problem i dette ene område, men at resten af huden er så godt som upåvirket. Nogle af de vigtigste årsager er:

Komedoner (hudorme) 

Hudorme er et ret almindeligt tegn på hudlidelser. De opstår, når porerne bliver blokerede og fulde af cellemateriale. Uanset om de er betændte, er det sædvanligvis et tegn på, at huden ikke har det godt. Der er mange årsager til hudorme, og hvis din hund har flere af dem, eller hvis der ser ud til at være betændelse eller rødme omkring hudormen, eller hvis hunden virker irriteret, bør du kontakte dyrlægen.

Tumorer

Hudtumorer forekommer meget sjældent hos hunde. Hvis de opstår, er de brunlige/sorte og ofte uregelmæssige (lidt ligesom et brombær, der sidder nede i huden). Hvis du lægger mærke til noget i den retning, og hvis pletten udvikler sig, skal du altid kontakte dyrlægen hurtigst muligt. Jo tidligere, man opdager lidelsen, jo mere effektiv vil behandlingen sandsynlighed være.

Er der fortykkelser i huden, eller er den blevet tyndere og/eller klør?

Mørkere hud og mere eller mindre fortykkelse plus kløe

Hyperpigmentering opstår ofte ved irritation i huden. Når huden reparerer sig selv, indebærer det en stigning i melamin, der er et mørkt hudpigment, der beskytter de øverste hudlag. Det ses som mørke pletter på huden - nogle er brune og andre kan være mere over i det sorte. Pletterne opstår ved at der sker en stigning af pigmentceller (melanocytter) pga. en langvarig irritation.

Fortykket hud (lichenificering) opstår ved at huden, for at beskytte sig mod irritation og betændelse, danner flere hudceller. Fortykket hud (lichenificering) opstår over lang tid, og det ses ofte sammen med hyperpigmentering. Begge er reaktioner på betændelse og irritation. Man skal derfor huske, at når man ser områder med mørk og fortykket hud, så er det forandringer som opstår over uger og måneder, så det er noget som har stået på længe.

Almindelige underliggende årsager er blandt andet:

• Hudallergier – selvom de bliver behandlet og håndteret, ser man sommetider såkaldt lichenifisering (at huden bliver mørkere og tykkere) efter hver opblussen på grund af den generelle betændelse i det eller de områder, der rammes.
• Ubehandlede eller sent behandlede bakterielle hudinfektioner – de fleste tidlige bakterielle hudinfektioner er relativt nemme at håndtere, men jo længere tid, der går uden behandling, jo mere irriteret bliver huden og jo mere sandsynligt er det, at der opstår en kronisk irritation i huden. På senere stadier udvikler papeller/pusteller sig til områder med cirkulære, døde hudceller, der sommetider er mørke i midten (epidermal colarette).
• Kroniske infektioner med gærsvampe – Infektioner med gærsvampe er ret almindelige i forbindelse med hudsygdomme. Det kan være lidt som at spørge: Hvad kom først - hønen eller ægget? Er det svampeinfektionen, der er årsagen til hudbetændelsen? Eller er det hudbetændelsen, som har ændret balancen i hudens bakteriesammensætning, så gærsvampe har overtaget? Begge dele er mulige, men ofte ses infektioner med gærsvampe sekundært til en kronisk hudbetændelse, som kan være opstået på baggrund af en allergi.
• Ubehandlede hudparasitter – igen er det en almindelig årsag til hudbetændelse! Lopper, lus og mider fremmer betændelsesreaktioner, men både parasitterne og den kløe, de fremkalder, forstyrrer også hudens bakterieflora og fremmer dermed sekundære infektioner. Som tiden går, reagerer huden ved at forsøge at beskytte sig selv, og det kan resultere i fortykket hud.

Det er meget svært at skelne mellem de forskellige årsager bare ved at se på symptomerne: Huden reagerer på omtrent samme måde, hvad enten der er tale om en bakterieinfektion, gærsvamp, parasitter eller allergener, der er udløseren. Det betyder, at en diagnose kræver dyrlægehjælp, og ofte også laboratorietests som for eksempel hudskrab (efter parasitter, der lever dybere nede i huden), prøvetagning eller tapeprøver (efter celler, gærsvampe, bakterier og parasitter, der lever på hudens overflade).

Behandlingen er i princippet ligetil: Man går i gang med at håndtere den underliggende årsag. I mange tilfælde kan man håbe, at hundens hud gradvist, i månedernes løb, vender tilbage til den normale tilstand. Ved fortykket hud på grund af kronisk betændelse, kan man fremme opbygning af sund hud.

Hvis der ikke er tegn på betændelse eller underliggende hudproblemer, er der andre mulige årsager, blandt andet:

Mørkere hud uden kløe

Hyperpigmenteret hud uden kløe kan også have andre årsager. Der kan være racespecifikke varianter, lidelser hvor huden skæller, hormonelle lidelser, visse former for medicinering, fysiologiske ændringer mm. De mest almindelige endokrine lidelser, der forårsager hyperpigmentering, er hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) og Cushings syndrom (overaktive binyrer) . Hud - og pelsforandringer ses ind imellem ved ændringer i mængden af kønshormoner. Det kan være ved pubertet, kastration eller sterilisation. Dog er det sjældent, at forandringerne er langvarige.

Hormonelle tilstande forårsager typisk hårtab, symmetrisk langs hundens flanker, samt mørkere hud. Ved hypothyroidisme kan der også optræde hudorme (komedoner). De kan også optræde ved Cushings syndrom, kombineret med tyndere hud og andre hudlæsioner, blandt andet kalkaflejringer i huden. Systemiske tegn kan omfatte ændringer i adfærd, aktivitetsniveau, vandladning, tørst og appetit.

Hvis du har mistanke om, at din hund har et hormonelt eller endokrint problem, skal du altid kontakte dyrlægen. De fleste af denne type lidelser kan håndteres, og når den underliggende lidelse behandles, vil huden ofte blive normal igen.

Uanset årsagen …

... er det næste skridt at tage en snak med dyrlægen, så I kan finde frem til en diagnose og en behandlingsplan. Husk, at der nu om dage er masser af muligheder for at behandle alle disse lidelser. Nogle af dem vil kræve oral indgivelse af medicin, som dyrlægen ordinerer, mens andre vil reagere godt på anvendelse af topikale produkter.