Bakterielle hudinfektioner hos hunde: Pyodermi – en almindelig lidelse

Bakterielle hudinfektioner hos hunde er ret almindelige. Det er ofte et sekundært problem, der skyldes et andet problem – eksempelvis en allergisk hudsygdom. Men uanset hvad den underliggende årsag er, skal infektioner af denne type behandles, for de er ubehagelige og smertefulde for hunden, og de spreder sig ofte udad over huden og indad ned i huden.

Hvad er symptomerne på bakterielle hudinfektioner hos hunde?

Afhængigt af stedet og omfanget af infektionen kan hudinfektioner vise sig på flere forskellige måder. Ud fra, hvor dybt infektionen går, kalder man dem: 

• Overfladepyodermi, meget overfladisk
• Overfladisk pyodermi
• Dyb pyodermi

Overfladepyodermi

Overfladepyodermi påvirker kun de allerøverste lag af hundens hud. Det viser sig typisk som rødme, ømhed og hudkløe. Sommetider ser huden fedtet eller olieagtig ud på grund af den udsivende betændelsesvæske inde fra huden. Det ses som oftest i hudfolder eller på de mere fugtige dele af kroppen. De mest almindelige former for overfladepyodermi er såkaldte hot spots, der ofte opstår på grund af selvskade. Det er ofte udløst af allergi, parasitter eller lignende. Det kan også ses ved hudfoldsbetændelse (såkaldt intertrigo), der udvikles på grund af friktion mellem to hudflader. Det er almindeligt hos hunde med fremtrædende hudfolder. Overdreven bakterievækst er almindeligt på områder med dårlig luftventilation, for eksempel mellem hundens tæer, hudfolder osv.

Overfladisk pyodermi

Overfladisk pyodermi går dybere ned i huden, og udover rødme og kløe ser man ofte infektion i hårsækkene (også kaldet folliculitis), papeller, pusteller, sårskorper, lokalt hårtab (alopecia) og betydeligt større smerte og ubehag hos hunden. Der optræder også typisk "hudhuller", hvor de øverste lag af huden har åbnet sig på grund af bakteriedannelsen under overhuden, og hudfarven er blevet mørkere. Overfladisk pyodermi kan forekomme overalt på hundens krop.

Betændelse i hårsækkene (folliculitis) er en bestemt form for overfladisk pyodermi, hvor infektionen er koncentreret i og omkring hårsækkene (som navnet også siger). Bakteriel folliculitis hos hunde er ret almindeligt. Det viser sig som pusteller; hvide hudorme omkring hårsækkene. Hårsækken er sædvanligvis omgivet af et rødt, opsvulmet område. Udover at det er meget smertefuldt, specielt når man kommer til at røre ved de påvirkede hår, kan de større pusteller revne, så der opstår åbne sår og senere også ar.

Dyb pyodermi

Dyb pyodermi betyder, som navnet siger, at infektionen er trængt dybt ned i huden og sommetider helt ned i det dybereliggende væv. Der kan være hævede og betændte områder med revner og områder, der ofte afgiver pus eller anden materie. Der kan også være erosioner og områder med åbne sår. Disse læsioner klør ofte og kan være smertefulde.

Udover de almindeligt forekommende stafylokokker kompliceres dyb pyodermi ofte af andre bakteriearter som for eksempel pseudomonas, E. coli eller proteus, der er sværere at behandle.

Cyster i hårsækkene hos hunde

Cyster i hårsækkene (follikulære cyster) ses ret ofte i huden hos hunde. Men det er vigtigt at skelne en rigtig cyste fra noget, der er mere bekymrende som en pyodermi med inficerede hårsække eller en tumor. En rigtig follikulær cyste er simpelthen en tilstoppet hårsæk, der er fuld af sebum (olie) eller hårmateriale. Selvom cyster kan skyldes skader på hunden, er de ikke almindeligvis sekundære i forhold til infektioner. I de fleste tilfælde viser de sig som enkelte "buler" i huden. Selvom det er vigtigt at få dyrlægen til at bekræfte det, kræver de sædvanligvis ikke aggressiv behandling. Ikke desto mindre kan de blive sekundært inficerede. Forstørrede porer og hudorme (også kaldet komedoner) ligner follikulære cyster, men har brede åbninger til overfladen.

I sjældne tilfælde ses disseminerede follikulære cyster, hvor der er cyster over hele kroppen. Det kan være langt sværere at afgøre, hvorvidt det er en del af en hudinfektion. Denne tilstand bør tilses af en dyrlæge.

Hvad forårsager hudinfektioner hos hunde?

Der er mange årsager til hudinfektion hos hunde. Lad os se på de bakterier, der forårsager det, og på hovedårsagerne til infektioner.

De naturlige bakterier på hundens hud; ubalancer i huden og hudinfektioner

Der findes helt naturligt en lang række bakteriearter på din hunds hud. Hvis hudens sundhed påvirkes på en eller anden måde, kan nogle bakterier gribe chancen for at formere sig heftigt og dermed forårsage sekundære infektioner.

Denne overvækst kaldes også "hud-dysbiose", og det er den ubalance i bakterierne, der er den reelle årsag til stafylokokinfektioner hos hunde. Bakterierne var der før infektionen, og de vil stadigvæk være der, efter den er behandlet. Men hvis de holdes i skak af andre, mere venligtsindede arter, udgør de ikke et problem.

De klinisk vigtigste stafylokokker hos hunde er staphylococcus pseudintermedius. Det er en art, der ser ud til at være specielt udsat for overvækst, hvis der opstår ubalance i hudfloraen (dvs. alle de andre bakterier), og denne art er ansvarlig for omkring 75 % af tilfældene af pyodermi. Uanset hvad ubalancen skyldes, er der en tendens til, at den forårsager klinisk sygdom, oftere end andre bakteriearter gør. Til sammenligning tegner escherichia coli (E. coli) og pseudomonas aeruginosa (P. aeruginosa) sig hver for omkring 10-20 % af tilfældene. Men stafylokok-infektioner hos hunde kan også involvere flere forskellige arter, blandt andet staphylococcus aureus, selvom det er ret sjældent.

Desværre er en del af disse bakterier modstandsdygtige over for antibiotika (methicillin-resistent staphylococcus pseudintermedius MRSP og methicillin-resistent staphylococcus aureus MRSA). Det sker, fordi disse bakterier bliver modstandsdygtige (resistente) overfor antibiotika, og dette kan sammenkædes med overforbrug af antibiotika hos mennesker og dyr. Det er derfor vigtigt, at man kun anvender antibiotika, når det er absolut nødvendigt, og så er det vigtigt at følge dyrlægens anvisning til punkt og prikke.

Underliggende lidelser ved hudinfektioner

Bakterielle hudinfektioner kan ofte udvikle sig på grund af en underliggende lidelse, der får huden til at blive mere skrøbelig. Alle hudlidelser, og mange immunologiske eller metaboliske afvigelser, kan forårsage sekundær hudinfektion. Et eksempel kan være en hund, der lider af en allergisk hudsygdom. Allergiske hudsygdomme, uanset hvad hunden er allergisk overfor, klør utroligt meget, og det kan resultere i hudskader og dermed infektion. Derudover ændres mikrofloraen i hundens hud, så der er større risiko for, at der opstår bakteriel overvækst.  Nogle hunderacer kan være mere udsatte for bakterieinfektioner, fordi de er i risikogruppen for bestemte underliggende lidelser. Racer, der er i risikogruppen for at udvikle allergi, er blandt andet labrador retriever, shar pei, boxer og boston terrier.

Smitter bakterielle hudinfektioner hos hunde?

Næsten aldrig! Stafylokokker og andre hudinfektioner hos hunde skyldes sædvanligvis en forstyrrelse i den naturlige mikrobielle sammensætning og involverer de samme bakterier, der allerede findes på alle hundes hud. Så i de fleste tilfælde er der ingen risiko for, at det overføres fra hund til hund. Der er endnu mindre sandsynlighed for overførsel af stafylokokker fra hund til menneske, hvis man sørger for god håndhygiejne efter behandling af hunden og efter man har rørt ved de inficerede områder. Ikke desto mindre er der tilfælde, hvor overførsel er mulig, specielt hvis der er tale om en person med et allerede kompromitteret immunsystem (babyer, ældre mennesker, personer i kemoterapi osv.). Grundig håndvask reducerer risikoen for overførsel.

Dog skal man huske, at hvis man har med resistente bakterieinfektioner at gøre, så vil der altid være en risiko for at resistente bakterier kan overføres fra dyr til mennesker (og omvendt). I så tilfælde er det ekstra vigtigt med god hygiejne.

Hvordan diagnosticerer man bakteriel hudinfektion?

Dyrlægen udfører en klinisk undersøgelse. Måske er det også nødvendigt at udføre yderligere diagnostiske tests for at bekræfte, om der er tale om en bakterieinfektion og afgøre, hvilken behandling der skal igangsættes (baseret på bakteriernes form og sandsynlighed). Fordi infektionen ofte er sekundær, skal dyrlægen efter afklaring måske gennemføre yderligere undersøgelser for at udelukke underliggende sygdomme. Ofte vil dyrlægen lave en dyrkning fra infektionen i huden for at finde frem til hvilket antibiotika, der er bedst egnet til behandling (hvis det er nødvendigt).

Behandling af bakterielle hudinfektioner hos hunde

Når man beslutter, hvordan hudinfektioner hos hunden skal behandles, er der fire vigtige elementer, dyrlægen overvejer.

Undertrykkelse af bakterievækst på, i og under huden

Huden leverer de bakterier, der er årsag til problemet. Derfor er det vigtigt at undertrykke væksten – specielt af de sygdomsfremkaldende bakterier. Tilgangen vil afhænge af dybden af infektionen. Ved at dæmpe bakterievæksten skaber vi et "åndehul" for huden, så den kan hele.

I tilfælde af dyb pyodermi eller ved hårdnakkede tilfælde vil dyrlægen sædvanligvis være nødt til at ordinere antibiotika. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med langvarig antibiotikabehandling – generelt mindst 3-4 uger ved hårdnakket pyodermi og helt op til 10 uger ved dyb pyodermi. Derfor er det vigtigt, at man vælger den antibiotika, der passer bedst, ud fra de dyrkninger, der er foretaget, for at mindske udviklingen af modstandsdygtige og resistente bakterier.

Behandling eller håndtering af eventuelle underliggende årsager

Ubalance i huden opstår sjældent helt ud af det blå – der er sædvanligvis noget, der udløser det, måske en underliggende sygdom. At få identificeret hvad der ligger bag hudproblemet og få håndteret og behandlet den underliggende sygdom, er afgørende for at undgå gentagne infektioner, når man afslutter en behandling!

Hvad er prognoserne, og er det muligt at forebygge?

Prognoserne for bakterielle hudinfektioner er generelt gode, også selvom det kan tage lang tid for hunden at komme sig, hvis infektionen har været udbredt og dybdegående. Det kan kræve langvarig behandling af den underliggende årsag for at undgå tilbagefald. Hvis den underliggende lidelse er under kontrol, reduceres de sekundære eller gentagne bakterieinfektioner.

At forebygge bakterielle hudinfektioner kræver, at man ved, præcist hvad der ligger bag. Er det allergi, skal det håndteres løbende, og samtidig er det vigtigt, at man overholder behandling for parasitter som f.eks. lopper. Alt, hvad man kan gøre for at oprette en sund hud og pels, vil også være med til at forhindre fremtidige tilbagefald.