Alt, hvad du har brug for at vide om atopisk hudbetændelse hos hunde

Atopisk hudbetændelse er en allergisk hudsygdom hos hunde, der skyldes allergener i hundens miljø. Ligesom udslæt hos mennesker er det et almindeligt problem, og det ses hos 10-15 % af vores hunde. Atopisk hudbetændelse er en livslang lidelse, der kræver korrekt håndtering. Ellers kan det resultere i, at hunden får det virkelig dårligt, og den konstante irritation på grund af den kløende hud kan betyde, at hverken hund eller ejer får ret meget søvn om natten, fordi hunden konstant kradser sig.

Hvilke symptomer er tegn på atopisk hudbetændelse hos hunde? 

Atopisk hudbetændelse resulterer i en lang række forskellige symptomer. I de fleste tilfælde opstår de første symptomer, når hunden er mellem seks måneder og tre år gammel. Nogle hunde har så milde symptomer, at ejeren måske slet ikke er klar over, at hunden har allergi. Men det kan forårsage konstant og alvorlig kløe hos hårdt ramte hunde, og det kan resultere i selvskade og alvorlige skader på huden.  Meget ofte (men ikke altid) vil mønstret af hudbetændelse give dyrlægen et godt praj om, at din firbenede ven sandsynligvis har allergi.

Almindelige symptomer på atopisk hudbetændelse hos hunde:

• Kløe (pruritus) 
• Hunden kradser eller slikker sig/tygger konstant på et område af kroppen (hvis den slikker sig, kan du måske se afslørende, rødbrune områder på pelsen – det skyldes farvepåvirkning fra hundens savl), eller at den gnubber sig op ad alting
• Betændt hud, rødme 
• Hårtab 
• Kløe og rødme i ørerne, der kan udvikle sig til en infektion

Hvis allergien ikke behandles, kan der på længere sigt opstå hudforandringer, så huden bliver tykkere og mørkere.

De områder, der sædvanligvis bliver påvirket, er hundens ansigt, ører, kæber, armhuler, mave, lyske og poter – specielt mellem tæerne.

Hvad udløser atopisk hudbetændelse hos hunde?

Alle kendte allergier, der forårsager atopisk hudbetændelse hos hunde, er såkaldt organiske. Det betyder, at de er naturligt forekommende. Kemikalier i almindelige rengøringsmidler forårsager ikke atopiske hudlidelser, selvom de kan udløse en hudreaktion.

De rigtige syndere er organiske og mikroskopiske – og de er overalt. Almindelige allergener er blandt andet:

• Pollen fra træer, græs og ukrudt – og fordi de forekommer på bestemte årstider, lægger du måske mærke til, at din hund kradser sig mere på bestemte tidspunkter af året.
• Husstøvmider; i så fald er kløen ikke årstidsafhængig 
• Skimmelsvamp
• Skæl fra mennesker

Hunde kan være allergiske overfor mange forskellige ting, og sommetider er et enkelt allergen nok til at bevirke, at kløen blusser op. Det kan kræve, at andre faktorer/allergener er til stede, før kløen når op over grænsen for, hvornår hunden begynder at kradse sig, så hunden ender med et hudproblem, du lægger mærke til. Hver enkelt hund har deres helt egen grænse for, hvornår noget klør så meget, at den bare er nødt til at kradse sig.  Når den gør det, opstår der nemt skader på hudbarrieren. Den svækkede hudbarriere hos hunde med atopisk allergi betyder, at normale hudbakterier og gærsvampe kan trænge ind i huden og forårsage eller forværre betændelsesreaktionen. Hvis hunden også har parasitter, for eksempel lopper, kan det også forværre atopisk hudbetændelse. Det kalder man "den samlede effekt". Tænk på det, som at alle de mange faktorer tilsammen skruer op for kløen.

Er bestemte racer mere udsatte for at få atopisk hudbetændelse end andre?

Fordi atopisk hudbetændelse i høj grad ses hos bestemte hunderacer, har der længe været mistanke om, at der kunne være en genetisk disponering. Teorien er, at bestemte genetiske egenskaber resulterer i en svækket hudbarriere, så det er nemmere for udløseren, eksempelvis pollen (også kaldet "allergen") at trænge ind i huden. De racer, der er i risikogruppen for at udvikle atopisk hudbetændelse, er især west highland white terrier, golden retriever, labrador retriever, shar pei, dalmatiner, boxer, boston terrier, bulldog (engelsk og fransk), bullterrier, mops, schæfer og bichon frisé.

Hvordan diagnosticerer man atopisk hudbetændelse?

Det er ret nemt at diagnosticere en hund med allergi ud fra kliniske tegn. Men det er noget sværere at finde frem til årsagen til allergien. Atopisk hudbetændelse er en diagnose, man når frem til ved hjælp af udelukkelsesmetoden. Det betyder, at dyrlægen først skal gennemføre en række tests for at udelukke andre almindelige hudlidelser, der kan have lignende symptomer. 

Behandling af sekundære bakterie- eller gærsvampeinfektioner i huden

Hvis din hund har en sekundær infektion på grund af skader på huden (fordi hunden for eksempel kradser sig eller tygger i pelsen), er dyrlægen nødt til først og fremmest at behandle infektionen.

Udeluk parasitter

Dyrlægen undersøger hunden for parasitter som for eksempel lopper (som kan udløse loppeallergi, også kaldet FAD, hos hunde, som er overfølsomme overfor loppespyt) og mider.

Undersøg muligheden for foderallergi

 Det er muligt, at din hund er allergisk overfor en ingrediens i foderet. Hvis der er mistanke om det, anbefaler dyrlægen en fodertest, hvor hunden skal have en helt bestemt diæt i mindst otte uger. Hvis hunden får det bedre, mens den er på diæten, men derefter begynder at få symptomer igen, når de mulige allergener (en efter en) indføres i foderet igen, kan du være ret sikker på, at din hund har foderallergi.

Det sidste trin: Identificering af de allergener, der forårsager den atopiske hudbetændelse

Når dyrlægen har udelukket alle andre mulige årsager til hudlidelsen og stadig er overbevist om, at din hund har atopisk hudbetændelse, er næste skridt eventuelt at bekræfte diagnosen med en test for atopisk hudbetændelse. Der findes to tests, man sædvanligvis benytter til at påvise atopisk hudbetændelse. En såkaldt intradermal test, der indebærer, at man indsprøjter en lille smule af det mulige antigen i huden (f.eks. pollen) og ser, om der opstår en reaktion (små, bistiklignende buler, der ikke gør ondt og hurtigt forsvinder igen). Der er også en blodprøve med allergenspecifik IgE-seologi (IgE er en bestemt type antistoffer), hvor man kontrollerer, om der er forhøjede IgE-niveauer af almindelige antigener. Begge testtyper kan være unøjagtige, og det er grunden til, at alle andre mulige årsager skal udelukkes, før man gør brug af disse testtyper.

Hvordan behandler man atopisk hudbetændelse hos hunde?

Der findes i øjeblikket ikke noget, der kan kurere atopisk hudbetændelse, så behandling indebærer at lindre den kløende, ømme hud eller at forsøge at opbygge kroppens tolerance overfor allergenerne. Det er ofte nødvendigt med flere tiltag for at behandle lidelsen, og tilstanden vil fortsat udvikle sig i hele hundens levetid. Behandling af atopisk hudbetændelse falder overordnet inden for følgende kategorier: Behandling af samtidige hudproblemer, behandling for at forbedre kvaliteten af hudbarrieren, reducering af eksponeringen for allergenet og undertrykkelse af den unormale betændelsesreaktion.

Undgå udløserne

Hvis din hunds specifikke allergen er fundet, kan du sørge for, at hunden så vidt muligt ikke udsættes for det. Det svære her er, at allergener typisk er meget svære helt at undgå eller at fjerne fra miljøet. Med årstidsafhængige allergener, som for eksempel pollen, er der håb for, at din firbenede ven i det mindste vil være mindre hårdt ramt en del af året. Ikke-årstidsafhængige allergener, der er almindelige udløsere af atopisk hudbetændelse hos hunde, eksempelvis husstøvmider, kan være meget svære at fjerne helt fra miljøet.

Det kan bidrage til at reducere symptomerne på grund af husstøvmider, hvis du fjerner tæpper, hyppigt støvsuger og tørrer støv af, og regelmæssigt vasker sengetøjet.

Du kan også undgå at gå tur med din hund, når pollentallet er højt, og det er vigtigt, at du også undgår at gå i højt græs. Det kan også hjælpe at vaske hunden eller tørre dem af efter en gåtur.

Du kan se, om det hjælper at skrue en smule ned, fremfor at gå efter en komplet klinisk helbredelse. Måske kan det betyde, at din hund kan opnå en god livskvalitet med den lavest mulige medicinering.

Alle hunde med topisk hudbetændelse bør strengt overholde de regelmæssige behandlinger mod parasitter, specielt lopper.

En diæt kan også hjælpe på underliggende foderallergi, der kan forekomme sammen med atopisk hudbetændelse. Når foderallergenet er identificeret, er løsningen at finde et foder, der ikke indeholder allergenet. Det skal altid udelukkende gennemføres i samarbejde med dyrlægen.

Behandling af sekundære hudinfektioner

De fleste hudinfektioner skyldes bakterier og gærsvampe, der lever naturligt på hudens overflade, og der er ofte overvækst af dem på atopisk hud. Hvis din hund viser tegn på en sekundær infektion, bør du få en aftale hos dyrlægen. Ofte kan en bakteriel hudinfektion behandles med topikale produkter til udvortes brug. Gærsvampe som for eksempel malassezia kan også kontrolleres med topikale produkter. Når du i nogle uger bruger antiseptiske topikale produkter, reduceres mængden af gærsvamp og den betændelsestilstand, de forårsager, uden at udtørre huden. 

Reducering af betændelsesreaktion og kløe ved hjælp af medicin

Hvis du ikke kan undgå, at din hund kommer i kontakt med allergenerne, kan det være nødvendigt at holde betændelsesreaktionen og kløen nede med medicin, som din dyrlæge udskriver. Der er flere muligheder for medicinering, men en mulighed er steroider (glucocorticoider), som kan være gode til kortvarig behandling af opblussende, allergiske reaktioner.

Man kan også bruge andre medicintyper, der begrænser immunsystemets reaktion (såkaldte immunmodulerende midler), mens andre typer hovedsageligt fokuserer på at lindre kløen. Antihistaminer kan også overvejes, men de fungerer ikke så godt som eneste behandling hos hunde, som de gør hos mennesker. Din dyrlæge udarbejder den medicineringsplan, der passer bedst til lige præcis din hund.

Årsagsbehandling

Allergenspecifik immunterapi, også kaldet desensibilisering, er en behandling, hvor hunden får en fortyndet version af allergenet som en slags vaccine. Hunden bliver på den måde vant til allergenet, og reaktionerne bliver mindre alvorlige. Denne behandling vil forbedre huden hos omkring 50-80 % af hundene (fuldstændig forbedring af huden eller reduktion i anvendelsen af medicin). Resultaterne afhænger også af allergenerne. Din dyrlæge vil rådgive dig om fordele og ulemper ved en sådan behandling. Derudover tager det op til 12 måneder, hvor hunden skal have månedlige indsprøjtninger, før man kan se, om desensibiliseringen virker.