Få mere at vide om almindelige hudproblemer hos hunde

Hudproblemer er meget almindeligt hos hunde og kan være alt fra lidt kløe til gentagne infektioner, der skyldes en underliggende hudsygdom eller et sundhedsproblem.

Det betyder, at du ved at se på din hunds hud og pels kan få en masse værdifuld information, ikke kun om selve hudens tilstand, men også om hundens generelle sundhed. 

Hvordan kan du se, om din hund har et hudproblem?

Hudproblemer hos hunde kan vise sig ved en lang række symptomer og læsioner, blandt andet: 

• Kløe (pruritus), så hunden kradser sig 
• Hårtab (alopeci) 
• Irritation og rødme (inflammation)
• Hudfortykkelse og mørkere hud
• Ømhed, sår og knuder
• Sårskorper
• Små knopper (papeller og pusteller) 
• Tør, skællet hud eller fedtet, lugtende hud
• Buler og knopper (nodules)

Hunde med hudproblemer kan udvise en eller flere (sædvanligvis flere) typer af disse læsioner.  

Fordi huden er hundens største organ og huden er fuldt synlig (modsat de indvendige organer f.eks. lever og nyrer), er det som oftest nemt at få øje på denne type læsioner. Men læsionerne kan også være godt skjult på langhårede hunde, og kløe kan for eksempel komme og gå, så man ikke altid lægger mærke til det. 

Det er også vigtigt at huske på, at ørerne også er en del af hundens hud, og mange problemer, der påvirker huden, vil også påvirke ørerne.

Der er adskillige tilstande, der kan resultere i hudproblemer, lige fra problemer, der er begrænset til huden, til systemiske sygdomme, der kan påvirke hundens generelle helbred. 

Kan parasitter forårsage hudproblemer? 

Udvortes parasitter er ikke bare ekstremt irriterende. De kan også forårsage en lang række andre helbredsmæssige problemer hos din hund, blandt andet kan de overføre orm, smitsomme sygdomme og kan give hudproblemer. (Derudover kan det være en plage at få f.eks. lopper i hjemmet.) Almindelige parasitter er blandt andet:

Lopper

Lopper er den allermest almindelige udvortes parasit hos hunde. De er overalt, og selvom de er mest aktive om foråret og i sommerperioden, kan lopper være et problem hele året rundt. 

Hvis din hund har lopper, bemærker du det sandsynligvis i første omgang ved, at hunden klør sig meget. Hvis du lader fingrene løbe gennem hundens pels, finder du måske lopper, der bevæger sig rundt, eller loppeafføring, der kan ligne små sorte stænk af støv. 

Lopper kan forårsage, at hunden kradser sig, og det kan resultere i hudirritation, rødme, sårskorper og hårtab. Hunde, der er allergiske over for loppebid, bliver mere alvorligt påvirket og udvikler ofte sekundære infektioner.

 

Mider

Der er adskillige midearter, der kan være et problem for hunde. Den mest almindelige er fnatmiden, med det latinske navn Sarcoptes scabiei, som forårsager skab hos hunde. En anden er hårsækmiden (Demodex canis), som er ansvarlig for udbrud af demodicose, Mideinfektioner optræder som oftest hos hvalpe og unghunde.

Skab – sarcoptesskab

Skab er en meget smitsom hudsygdom, der kan overføres til mennesker og til andre kæledyr, og hunde bliver sædvanligvis smittet ved kontakt med andre hunde eller ræve, der er smittet. 

Fordi miderne graver sig ned under huden, er det en sygdom, der resulterer i stærk kløe. De ramte hunde har sædvanligvis adskillige hudlæsioner, som oftest på afgrænsede områder på undersiden af maven, på albuer, poter, i ansigt og ører. Læsionerne optræder som rødme, fortykkelse af huden, skorpedannelser og endda sår.

Kløen bliver gradvist værre, og sygdommen bliver kun værre med tiden, hvis hunden ikke kommer i behandling. Der kan også udvikles sekundære bakterie- og svampeinfektioner (malassezia).

Hårsækmider – demodicose

Hårsækmider findes naturligt i hundes hårsække. Hos nogle hunde forekommer der en overvækst af parasitterne, der resulterer i lokal eller generaliseret hudsygdom, kaldet demodicose.  

Forskerne har endnu ikke med sikkerhed kunnet påvise årsagerne til, at nogle hunde udvikler hudsygdomme på grund af hårsækmider. Men det ser ud til, at nogle racer har en arvelig prædisposition for demodicose, blandt andet er sygdommen overrepræsenteret hos racerne shar pei, west highland white terrier og engelsk bulldog. Problemer, der medfører reduceret immunitet, ser også ud til at være en bidragende faktor i udviklingen af sygdommen.

Demodicose kan være lokal og kun optræde på et afgrænset område af kroppen i form af små, røde, skællende områder med hårløs hud, som oftest i hovedet eller på benene, eller generaliseret (se billedet). Generaliseret sygdom er som oftest alvorlig og kan kompliceres yderligere af sekundære bakterie- og svampeinfektioner (malassezia).

Hunde kan have kløe på grund af demodicose, men graden af kløe (pruritus) varierer.

Hudinfektioner, almindelige sekundære problemer

På sund hud lever der helt naturligt et enormt antal mikroorganismer, inklusive bakterier og gærsvampe, der normalt fungerer som en del af hudens beskyttelse mod angreb udefra. Men når huden beskadiges, ændres den fine balance, og det kan resultere i overvækst af disse (og andre) mikrobielle organismer, så der opstår infektioner.

Det betyder, at sekundære hudinfektioner kan opstå som følge af en hvilken som helst sygdom, der kompromitterer huden eller medfører kløe.

Inficeret hud ser som oftest betændt ud, tyk, fugtig og/eller skællende, og generelt meget kløende. Det kan også lugte virkelig grimt. Hunden vil sandsynligvis slikke, gnide eller kradse de påvirkede områder for at forsøge at lette kløen, men det forværrer kun skaderne på huden. Langvarige og gentagne hudproblemer og infektioner forårsager ofte ændringer af farven og teksturen af huden, så huden bliver mørkere og tykkere (såkaldt lichenifisering).

Hudinfektioner kan begynde som såkaldte hotspots, der er afgrænsede områder med hud, der er inficeret. Hotspots hos hunde er meget almindeligt, specielt i forårs- og sommerperioden. Lidelsens alvor vil variere, afhængigt af typen af det underliggende problem og graden af hundens kløe og deraf følgende selvskade. 

Bakterieinfektioner 

Bakterielle hudinfektioner, også kaldet pyodermi, skyldes som oftest stafylokokker. I den første fase kan læsionerne optræde som små buler (papeller og pusteller), der ligner bittesmå bumser. De kan være fulde af materie og danner store sårskorper.

Gærsvampeinfektioner

Gærsvampeinfektioner (Malassezia dermatitis) skyldes Malassezia pachydermatis og udvikles som oftest i hudfolder, mellem tæerne og i øregangen (øregangsbetændelse), men de kan opstå hvor som helst på kroppen. Det er en infektionstype, der ofte har en helt speciel lugt og optræder gentagne gange.

Ringorm 

Ringorm er en smitsom infektion, som hunde kan få gennem kontakt med smittede dyr eller kontaminerede objekter.

Denne infektionstype resulterer sædvanligvis i let genkendelige læsioner med et cirkelformet hårløst område, der ofte har betændte (røde) kanter, ligesom en ring. Men i modsætning til hvad navnet antyder, så er ringorm ikke en parasitsygdom. Lidelsen skyldes derimod en svamp (dermatophyt).

Hos nogle hunde kan ringorm også resultere i kløe, og hudkløen kan forværres, hvis der opstår en sekundær bakterieinfektion.

Påvirker allergi huden?

Ja, hunde kan have forskellige former for allergi, præcis ligesom vi mennesker! De mest almindelige tegn på allergi hos hunde er kløe og sekundære hudlæsioner såsom betændelse, sår, sårskorper, hårtab og infektion.

Læsionerne opstår ofte på undersiden af maven, i lysken, armhulerne, ansigtet, på poterne og mellem tæerne. Men læsionerne kan forekomme forskellige steder på forskellige hunde. Ørerne bliver ofte ramt hos allergiske hunde, som også ofte lider af gentagen øregangsbetændelse (øreinfektioner). 

Allergi skyldes en overreaktion i hundens immunsystem over for et ellers uskadeligt stof (allergen). Det betyder, at der udløses en kraftig betændelsesreaktion, der giver de symptomer, man kan se.

Allergi inddeles sædvanligvis i tre hovedgrupper, afhængigt af de allergener, der er involveret:

• Hudbetændelse på grund af loppeallergi, hvor allergenerne er de proteiner, der findes i loppernes spyt.
• Foderallergi, hvor de involverede allergener er elementer i hundens foder.
• Atopisk hudbetændelse, hvor allergenerne er partikler, der findes i din hunds omgivelser, for eksempel pollen og husstøvmider.

Men det er en udfordring at skelne mellem de tre typer, fordi de viser sig på omtrent samme måde og fordi allergiske hunde ofte har mere end én type allergi.

Der er nogle racer, der er prædisponerede for allergiske sygdomme, blandt andet west highland white terrier, labrador og golden retriever, schæfer, fransk bulldog og mops.

Skæl og eksem er let at genkende

Skæleksem, også kaldet seborrhea, hos hunde er en hudlidelse, der skyldes en ubalance i nye og døende hudceller gennem hudens normale 3-ugers-cyklus. Fedtet skæleksem er ofte kendetegnet ved fedtet pels og hud og ofte også dårlig lugt på grund af øget talgproduktion. Tør skæleksem viser sig ofte som mange hvide skæl, fordi mangel på talg forårsager hudirritation. Det er ret almindeligt, at hunde lider af en kombination af begge former. Skæleksem skyldes i de fleste tilfælde en underliggende lidelse såsom allergi eller endokrin sygdom (hormonforstyrrelser), men det kan primært påvirke hvalpe eller unghunde i visse racer, eksempelvis hudtørhed (ichthyosis) hos golden retrievere.

Hudproblemer – udover huden

Hudproblemer kan være meget mere end det, man umiddelbart kan se. Der er adskillige systemiske lidelser, der kan vise sig som hudlæsioner, og derfor skal hundeejere være ekstra opmærksomme, når de opdager, at deres hun har et hudproblem.

Eksempelvis skyldes symmetrisk hårtab ofte hormonsygdomme såsom hypothyreodisme, Cushings eller kønshormonrelaterede lidelser.

Autoimmunsygdomme kan, selvom de er ret usædvanlige, også vise sig som hudlæsioner, der ofte forekommer på næsen, men også på andre dele af kroppen. Læsionerne kan være vidt forskellige, men de er også som oftest symmetrisk placeret.

Forebyggelse af hudproblemer

Der er flere måder, du kan forebygge visse hudproblemer på, eksempelvis løbende parasitforebyggelse, hyppig pelspleje og undersøgelse af huden samt ved at holde hundens hud ren og velnæret ved at vaske hunden, når det er nødvendigt.

Når du holder øje med din hunds hud og pels, får du værdifulde oplysninger om hundens generelle helbred. Hvis du bemærker nogen form for tegn på hudproblemer hos din hund, anbefaler vi, at du aftaler tid hos dyrlægen til et grundigt sundhedstjek.